Portræt af Thomas Hansen Kingo

Thomas Hansen Kingo blev født 15. December i Slangerup i år 1634 & døde igen d. 14. Oktober 1703 i Odense. Han var en dansk salmedigter.

Thomas var søn af væveren Hans Thomas Kingo og Karen Sørensdatter. Thomas's far var søn af en skots invandre.
Hans forældre var hverken velhavende, eller havde nogen form for titel i byen, dog havde de alligevel råd til at sende ham til Frederiksborg Latinskole, som 16-årig. Efter nogle år blev han optaget på Københavns Universitet, hvorefter han blev student og afsluttede med en teologisk eksamen i år 1658.

Thomas Hansen Kingo besluttede sig at tage en pause fra skolen, og fik kort tid efter sin eksamen et arbejde som huslærer på Frederiksborg Slot i Hillerød. Derefter kom han så i 1659 på godset Vedbygaard ved Tissø.

To år efter blev Thomas Hansen Kingo ansat ved præsten Peder Worm i Kirke Helsinge og Drøsselbjerg som en kapellan. Kort fortalt er en kapellan en præst der har ansvaret for et kapel. Men brugtes frem til 1. maj 1981 også som et udtryk for en hjælpepræst. Disse to kirker var to sogne der lå mod Storebælt, nordvest for Slagelse.

7 år efter kom han tilbage til sin fødeby Slangerup, hvor han blev sognepræst.

Thomas Hansen Kingo blev ældre og ældre, og endte med at blive gift med sin første kone som hed Sille Blackenborg, som han havde tilegnet en af sine digte kaldet ''Chrysillis, med Hjeertes Gyld''. Desværre varede ægteskabet kun et år, da hun døde i år 1670. Han blev igen gift med en kvinde der var 13 år ældre end ham selv. Hans sidste kone var kun 30 år gammel, da Thomas Kingo som 60'årige giftede sig i år 1694 med hende.

Før han blev gift, var han i år 1677 blevet udnævt til biskop i Odense. To år efter blev han optaget i adelstanden og endnu 3 årefter blev han udnævnt til professor i teologi

Thomas Hansen Kingo elskede at skrive digte. Derfor i år 1655 debutterede han med digtet ''Seeby-Gaards-koe-klage''. Derefter udgav han fra år 1665 flere forskellige digtsamlinger med fædrelangsdigte, kærlighedsdigte og salmer. Mange af Thomas's salmer var omskrevet til verdslige melogier, fordi han mente det var vigtigt, at ikke kun overklassen sang salmer, men også at almindelige mennesker fik muligheden for at gøre det.

i år 1974 udgav Thomas Hansen Kingo sin første del af andagtsbog ''Åndeligt Sjungekor'' samt den anden del ''Pndelig sjungekor'' udkom i år 1681.

Sangene er karakteristiske for barokken.

Salmebogen ''Kingos Salme-bog'' blev udgivet i år 1699 og var på ialt 300 salmer, hvoraf 85 af dem, var skrevet af Thomas Hansen Kingo. Den blev i samme år beordret til at bruges i danske, norske og færøske kirker. Menighederne i kirken tog melodierne til sig, og sang dem på forskellige måder.

Thomas Hansen Kingo døde i år 1703 da han var 68 år gammel af en alvorlig hudsygdom. Inden han døde sagde han farvel til verden omkring ham. Hans største minde er samlerne, som stadig bliver sunget i de nordiske landes kirker, for at minde ham

Perioden omkring Barokken

1660 - 1754



Barokken var under enevælden som var i 1600'tallet
I Danmark blev det indført under Frederik d. 3. da der var mange utroligheder. I 1660 lå Danmark under ruiner efter at have været i krig med svenskerne.
På et stændermøde i København blev der besluttet af tronen skulle være arvelig samt at kongen har den enevældige magt. Det var en magtdeling, som gav adle en række fordele og rettigheder for at gøre krigstjeneste. Under enevælde mister adelen meget indflydelse samt nogle privilegier afskaffes. Derefter blev der indført nye privilegier for en ny type for adel (friherre). De nye adler bliver adlet af kongen og får tro tjeneste i det enevældige system.

Analyse af ''Keed af verden''

Fortælleren er træt af jorden og dets elendighed, uvished og uretfærdighed, hvorimod himlen er lykken, viden om alt og retfærdighed. Man kan sige at jorden og himlen er hinandens modsætninger. Salmen er opbygget symmetrisk, alle strofer ligner hinanden, de har alle et indledende emne i 1. verslinje, hvorefter det så omtales i de næste 4 verslinjer, der til sidst afsluttes med selve fortællerens mening. Ud over dette har alle strofer til dele et gennemgående enderim, som henholdsvis rimer på 1. og 2., 3. og 4. og 5. og 6. verslinje. Disse enderim hjælper salmen med at give den en vis ensartet rytme gennem hele salmen.

Salmen kan deles op i to overordnede dele, nemlig fortællerens liv på jorden og ”personens liv” i himlen. Denne deling sker fra strofe 8 til strofe 9. Hvis man ser nærmere på de indledende emner til hver strofe, kan man faktisk koble 2 strofer til hinanden, en fra fortællerens liv på jorden og et fra himlen – endvidere kan de bindes kronologisk sammen, så strofe 1 passer til strofe 9 og strofe 3 passer til strofe 11 osv. Disse strofepar er i hinanden kontraster, idet de opstiller det dårlige overfor det gode – eller omvendt. Der er dog en undtagelse, nemlig 2. strofe, den mangler en ”partner”. Dette giver til gengæld salmen en vis kronologisk sammenhæng, idet man først hører om hvordan fortælleren har med at leve på jorden, hvorefter han dør og kommer i himlen. Her vender salmen fuldstændigt fra at være en dyster tilværelse til at være lykkeligt – ikke kun indholdet skifter, men også måden Kingo vælger at udtrykke sig litterært. Det går fra at være nedtonet og kedeligt til at være interessant.

Symbolerne som Kingo benytter sig af igennem salmen, som f.eks. rigdom, ære og gunst har to forskellige betydninger. På jorden spiller de ind for hvilken person man er i andres øjne, mens himlen er alle lige, da man ikke kan medbringe noget fra sit dødelige liv til himlen – udover sjælen. Salmens budskab er et forsøg på at overbevise modtageren om at himlen er lykken og at vores skæbne er i guds hænder.

Kingos salme har mange karakteristiske træk fra Barokken. Han bruger utroligt meget enighed i sine digte, han giver sine digte et meget dobbelt syn, når han deler jorden og himlen op som hinanden kontraster.

Analyse af ''Hver har sin skæbne''

Handling: Digtet handler om at hver sin skæbne god som ond og at ingen skæbne er fuldstændig god med at man også vil have dårlige tider. Dette digt handler også om at vores skæbne ikke er den samme gennem hele livet. Når man er ung har man stort set ingen skæbne det er først når man anset som voksen at man får ansvar, andre mennesker har forventninger og man må opfylde sin skæbne

Digtstrukturen: Digtet er harmonisk i den forstand at alle stroferne er ens og at dette digt kan synges. Digtet indeholder i alt 8 strofer med 7 vers i hver. ''Hver har sin skæbne'' er desuden et rimedigt og indeholder krydsrim som kan illustreres således:

A
B
A
B

F.eks. hvis man kigger på første strofe

Tilhobe
Rad
Anråde
An

Disse rim kaldes også ørerim da rimene lyder ens men de staves ikke nødvendigvis ens (tilhobe - anråbe). Men dette gælder kun de første 4 vers i strofen. De sidste 3 vers ender på ord som alle tre rimer.

Eksempel: Hvis man kigger på første strofe, 5,6 og 7 vers ''guld, muld, fuld''

Brug af modsætninger og metafoer: Der bliver brugt mange sætninger i digtet og det er alle sammen billeder for godt og ondt. F.eks. solskin, skyer og højt over andre kan hovedet bære, falder dog af og i tiden forgår. Hvilket kan betyde man kan klare meget medgang som modgang, men at man før eller senere dør og svinder bort.

Tema: God og ond, lykke og sørger.