Analyse af ''Hver har sin skæbne''

Handling: Digtet handler om at hver sin skæbne god som ond og at ingen skæbne er fuldstændig god med at man også vil have dårlige tider. Dette digt handler også om at vores skæbne ikke er den samme gennem hele livet. Når man er ung har man stort set ingen skæbne det er først når man anset som voksen at man får ansvar, andre mennesker har forventninger og man må opfylde sin skæbne

Digtstrukturen: Digtet er harmonisk i den forstand at alle stroferne er ens og at dette digt kan synges. Digtet indeholder i alt 8 strofer med 7 vers i hver. ''Hver har sin skæbne'' er desuden et rimedigt og indeholder krydsrim som kan illustreres således:

A
B
A
B

F.eks. hvis man kigger på første strofe

Tilhobe
Rad
Anråde
An

Disse rim kaldes også ørerim da rimene lyder ens men de staves ikke nødvendigvis ens (tilhobe - anråbe). Men dette gælder kun de første 4 vers i strofen. De sidste 3 vers ender på ord som alle tre rimer.

Eksempel: Hvis man kigger på første strofe, 5,6 og 7 vers ''guld, muld, fuld''

Brug af modsætninger og metafoer: Der bliver brugt mange sætninger i digtet og det er alle sammen billeder for godt og ondt. F.eks. solskin, skyer og højt over andre kan hovedet bære, falder dog af og i tiden forgår. Hvilket kan betyde man kan klare meget medgang som modgang, men at man før eller senere dør og svinder bort.

Tema: God og ond, lykke og sørger.