Analyse af ''Keed af verden''

Fortælleren er træt af jorden og dets elendighed, uvished og uretfærdighed, hvorimod himlen er lykken, viden om alt og retfærdighed. Man kan sige at jorden og himlen er hinandens modsætninger. Salmen er opbygget symmetrisk, alle strofer ligner hinanden, de har alle et indledende emne i 1. verslinje, hvorefter det så omtales i de næste 4 verslinjer, der til sidst afsluttes med selve fortællerens mening. Ud over dette har alle strofer til dele et gennemgående enderim, som henholdsvis rimer på 1. og 2., 3. og 4. og 5. og 6. verslinje. Disse enderim hjælper salmen med at give den en vis ensartet rytme gennem hele salmen.

Salmen kan deles op i to overordnede dele, nemlig fortællerens liv på jorden og ”personens liv” i himlen. Denne deling sker fra strofe 8 til strofe 9. Hvis man ser nærmere på de indledende emner til hver strofe, kan man faktisk koble 2 strofer til hinanden, en fra fortællerens liv på jorden og et fra himlen – endvidere kan de bindes kronologisk sammen, så strofe 1 passer til strofe 9 og strofe 3 passer til strofe 11 osv. Disse strofepar er i hinanden kontraster, idet de opstiller det dårlige overfor det gode – eller omvendt. Der er dog en undtagelse, nemlig 2. strofe, den mangler en ”partner”. Dette giver til gengæld salmen en vis kronologisk sammenhæng, idet man først hører om hvordan fortælleren har med at leve på jorden, hvorefter han dør og kommer i himlen. Her vender salmen fuldstændigt fra at være en dyster tilværelse til at være lykkeligt – ikke kun indholdet skifter, men også måden Kingo vælger at udtrykke sig litterært. Det går fra at være nedtonet og kedeligt til at være interessant.

Symbolerne som Kingo benytter sig af igennem salmen, som f.eks. rigdom, ære og gunst har to forskellige betydninger. På jorden spiller de ind for hvilken person man er i andres øjne, mens himlen er alle lige, da man ikke kan medbringe noget fra sit dødelige liv til himlen – udover sjælen. Salmens budskab er et forsøg på at overbevise modtageren om at himlen er lykken og at vores skæbne er i guds hænder.

Kingos salme har mange karakteristiske træk fra Barokken. Han bruger utroligt meget enighed i sine digte, han giver sine digte et meget dobbelt syn, når han deler jorden og himlen op som hinanden kontraster.